Celenia: Ny version af Collection Management og PBS e|faktura

Celenia Software har frigivet nye versioner af Celenia Collection Management og PBS e|faktura til Microsoft Dynamics NAV. Begge produkter understøtter nu NAV op til version 2009 SP1 W1 og DK.
 
Ny version af Celenia Collection Management til Microsoft Dynamics NAV
 
Nu bliver det endnu nemmere og bedre at opkræve fra dine kunder! Celenia har netop frigivet en ny version, 1.07, af Celenia Collection Management til Microsoft Dynamics NAV. Den understøtter blandt andet den nye version NAV 2009 SP1 W1 og DK.  
 
Derudover er der følgende forbedringer:

•    Understøttelse af rykkerkørsel
•    Statusfilter i opkrævningskladden, som skal gøre det lettere at danne sig et overblik over opkrævninger
•    Det er nu muligt at se en opkrævningsoversigt over alle opkrævningerne sendt til en specifik debitor. Her er det også muligt at sortere på en række forskellige parametre
•    Ved brug af direkte kommunikation til opkrævningscentralen gemmes alle overførte filer i samme mappe (ind – og  udgående)
•    Automatisk oprydning af opkrævningsposter i opkrævningskladden, som er lukket manuelt.
•    Mulighed for at fravælge PBS oplysninger i adviseringen, hvis der opkræves via FI kort 
 
Ny version af PBS e|faktura til Microsoft Dynamics NAV
Celenia Software har netop frigivet version 2.26 af PBS e|faktura til Microsoft Dynamics NAV op til version 2009 SP1 W1 og DK. Derudover er tre områder blevet berørt af ændringer og forbedringer.

Se beskrivelserne her:

FIK nummer og KortArt er ikke længere krævet:
Hvis man på Debitor Partnerkortet undlader at udfylde KortArt feltet, vil betalingstypen for opkrævninger til denne debitor være af typen Kontooverførsel.

Muligt at fakturere en allerede modtaget vare:
Tidligere kunne man kun modtage og fakturere, når en e|faktura skulle godkendes og overføres til regnskabet. Det er nu muligt at modtage fakturaen og godkende den selvom varen på en købsordre allerede er leveret. Ved at markere ”Modtag ikke” på Kreditor Partner kortet aktiveres denne funktionalitet.

Problemer med indlæsning af gebyrer i OIO fakturaer:
Det var tidligere ikke muligt at adskille gebyrer og varelinjer i en modtaget OIO faktura. Disse bliver nu opstillet på egne linjer på fakturakortet 
 
 

Kunne en af ovenstående versioner være interessant for dig, så kontakt Mette Vestergaard (mv@logos-consult.dk)