Commit-cachei Navision

Bruger du Commit-cache i Navision?

Harddisken er computerens mest langsomme del, og den tid, det tager for computeren at skrive til harddisken, kan få brugeren til at tro, at programmet er langsomt, fordi skærmen ikke opdateres hurtigt.

Navision indeholder en funktion, der kaldes commit-cache, som forbedrer dette forhold. Funktionen sikrer, at skrivetransaktioner, dvs. oplysninger, der skal skrives til disken, udføres så snart oplysningerne logisk findes i databasen. Det vil sige, før de rent fysisk skrives til harddisken (eller læses fra harddisken - det fungerer begge veje).

Skrivetransaktionerne bliver liggende i commit-cache-hukommelsen, indtil der ikke er anden aktivitet på den fysiske disk, eller indtil commit-cache-hukommelsen er fyldt op. Derefter skrives transaktionerne til den fysiske disk.
 
Bruger du Commit-cache er det VIGTIGT at der også benyttes en UPS (nødstrømforsyning), da de data som Navision vil skrive til disken nu kan risikere at ligge i hukommelsen.
 
Se om Commit-cache er slået til

Du kan klikke på Filer, Database og derefter på Information for at se, om commit-cache er slået til (hvis afkrydsningsfeltet Commit Cache er markeret, er funktionen slået til).
 
Ændre Commit-cache indstillingerne

Enkeltbruger: Hvis du vil ændre denne indstilling, skal du klikke på Indstillinger i menuen Funktioner, hvorefter vinduet Indstillinger vises. Den nye indstilling træder i kraft, næste gang programmet startes.

Server: Skal ændres som parameter ved installation af servicen.

Yderligere oplysninger om dette finder du i manualen Installation and System Management: Microsoft Business Solutions–Navision Database Server.

Denne manual er vedlagt til version 4 nedenfor, men principperne er de samme for tidligere versioner.

BilagStørrelse
w1w1ism.pdf1.79 MB
Nøgleord: