November nyheder fra Lessor - Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister/Ny hjemmeside

Her får du november nyheder fra Lessor angående Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF) og Lessors nye hjemmeside.

 
Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 27. oktober 2010 besluttet at etablere et centralt ferieregister, som skal muliggøre ”elektroniske feriekort” – eFeriekort.

Hvis din virksomhed ikke er medlem af DA, kan du naturligvis se bort fra denne information.
Ordningen indebærer, at virksomheden skal levere en fil til ACF indeholdende de oplysninger, som skal fremgå af feriekortet.
Indberetning til registeret bliver obligatorisk for alle medlemmer af DA fra og med optjeningsåret 2010.
Medarbejderen vil kunne få sit feriekort via e-Boks. Medarbejderen får endvidere via e-Boks mulighed for at nedskrive på sit feriekort – og virksomheden får mulighed for at hente disse oplysninger ind i lønsystemet. Anvendelsen af e-Boks bliver ikke obligatorisk for hverken virksomhed eller medarbejdere.

Som bruger af lønsystemet Lessor Payroll får du følgende opgaver:

• Du skal have opdateret dit lønsystem med de nye muligheder
• Du skal tilknytte dine medarbejdere (eller ferieordning eller tilsvarende) til en arbejdsgiverorganisationskode
• Du skal tilknytte dine medarbejdere (eller ferieordning eller tilsvarende) til en feriekortkode (der ser ud til at blive fire mulige koder)
• Herefter skal du indberette til ACF
Kontakt Birte M. Jensen på 8742 1709, hvis du vil vide mere om ovenstående punkter som omhanlder Navision og Lessor.  


Ny hjemmeside

Lessor har fået lavet ny hjemmeside. Se den nye side her: www.lessor.dk
Her kan du se, hvem der var forbi Lessor stand på Træfpunkt HR 2010 og vandt en iPad i lodtrækningen.