Denne artikel beskriver en platformsopdatering, som retter flere problemer i Microsoft Dynamics NAV 4.0 Service Pack 3. Denne platformsopdatering er en opsamling af alle tidligere opdateringer.
Følgende problemer er rettet i platformsopdateringen:
• Når du opretter en e-mail-meddelelse ved hjælp af et visitkort, svarer Microsoft Dynamics NAV 4.0 ikke. Dette problem opstår på Windows Vista-baserede computere, som kører Microsoft Office 2007-pakken.
Dette problem opstår på grund af en uventet adgangsovertrædelse i Microsoft Dynamics NAV 4.0 Service Pack 3.
• Når du udskriver en rapport, som har mange sider og har et billede øverst, får du vist følgende fejlmeddelelse:
Der er ikke tilstrækkelig hukommelse til at udføre denne funktion.
Dette problem opstår, fordi den interne hukommelse behandler dataene i Microsoft Dynamics NAV 4.0 Service Pack 3 forkert.
• Når du sletter SIFT-poster (Sum Index Field Technology) i Microsoft SQL Server Option til Microsoft Dynamics NAV 4.0, beregnes de SIFT-totalbeløb, der vises i flowfelter, ikke korrekt.
Dette problem opstår, hvis du sletter en tom SIFT-post eller sletter mange tomme SIFT-poster. En tom SIFT-post er en post, hvori alle beløb er lig nul. Når Microsoft Dynamics NAV forsøger at opdatere en SIFT-post, som er blevet slettet, stopper opdateringen. Når dette sker, bliver SIFT-totalbeløbene ukorrekte.
• Når du åbner en forespørgselsformular i designtilstand, vises tekstfelterne ikke på samme placeringer, som du indsatte dem i ved hjælp af fanekontrolelementerne.
• Microsoft Dynamics NAV 4.0 Service Pack 3 er ikke kompatibel med den nyeste version af filen Dw20.exe eller med den nyeste version af filen dwintl20.dll (Windows-fejlrapporteringsværktøjet).
• Når du importerer et budget, som indeholder et beløb med over 14 cifre, slettes det sidste ciffer.
Dette problem opstår, hvis antallet af cifre overskrider det maksimale antal betydende cifre, som kan konverteres.
• Forestil dig situationen nedenfor. Du opdaterer Microsoft Dynamics NAV 4.0 med Service Pack 2 til Microsoft Dynamics NAV 4.0 med Service Pack 3. Dette gøres for serveren, klienterne og driveren til Microsoft Dynamics NAV Open Database Connectivity (NODBC). I dette eksempel genererer NODBC-driveren følgende fejlmeddelelse, når du forsøger at opette forbindelse fra et eksternt program:
[HYC00][Simba][SimbaEngine ODBC Driver]Driver not capable.
Dette problem opstår, hvis du indstiller værdien for egeskaben AUTOCOMMIT til at være falsk. Når du indstiller værdien til at være sand, genererer driveren ikke fejlmeddelelsen.
Bemærk NODBC-driveren genererer ikke denne fejlmeddelelse i Microsoft Dynamics NAV 4.0 med Service Pack 1.
• Når du kører en databasetest, som gemmer resultatet i en fil eller i en hændelseslogfil, får du vist følgende fejlmeddelelse.
Fejlmeddelelse 1
Filteret <EXAMPLE FILTER> i feltet Code i tabellen EXAMPLE TABLE>indeholder en værdi, der overskrider feltets længde.
Type: <FELTTYPEEKSEMPEL >
Fejlmeddelelse 2
Testen er gennemført. Der blev fundet fejl eller advarsler.
Dette problem opstår, hvis længden på et felt ikke stemmer overens med længden på det relaterede felt i en anden tabel.
• Når du videregiver en RecordID-variabel som parameter til en funktion, får du vist følgende fejlmeddelelse:
Udtrykket RecordID kan ikke konverteres som type til en RecordID-værdi.
Dette problem opstår, hvis følgende betingelser er opfyldt:
• RecordID-variablen er en Variant-variabeltype.
• Den lokale værditype, som RecordID indeholder, stemmer ikke overens med den lokale type, som funktionen indeholder.
• Når du bruger en dataport på en ikke.eksisterende Option-streng, svarer Microsoft Dynamics 4.0 Service Pack 3 ikke. Derudover registreres følgende fejlmeddelelse i programlogfilen:
Faulting application finsql.exe, version 4.0.3.24449, time stamp 0x46264455, faulting module finsql.exe, version 4.0.3.24449, time stamp 0x46264455, exception code 0xc0000005, fault offset 0x000b53d9, process id 0x14f4, application start time 0x01c7b34c2ac7fb4e.
Dette problem opstår, fordi "undtagelseshåndteringen" ikke kontrollerer,om der findes NULL-værdier.
• Når du klikker på en værdi i et FlowFilter-felt, sker der intet.
Dette problem opstår, fordi du ikke kan oprette et filter ud fra et FlowFilter-felt.
• SQL Server Option til Microsoft Dynamics NAV 4.0 Service Pack 3 indeholder ikke indekstip til alle forespørgsler.
Dette problem opstår, fordi du skal aktivere funktionen "index hint". Som standard er den aktiveret.
• Du kan ikke oprette et nyt regnskab, hvis regnskabsnavnet indeholder specialtegn.
Dette problem opstår, fordi du ikke kan bruge specialtegn i regnskabsnavne i Microsoft Dynamics NAV.